Marie vil i dette foredrag fortælle om, hvordan det var at vokse op med en far, der drak. Hun giver sit publikum en ærlig indsigt i misbruget, omsorgssvigtet og løftet til sig selv om at holde på hemmeligheden og beskytte sin far, Peter Brixtofte, og hans omdømme. Marie levede i mange år med frygten for, at det ville være hendes skyld, hvis faren døde af misbrug. Peter Brixtofte døde i sidste ende i 2016, og derfor beretter Marie også om, hvordan hun rejste sig igen, efter hun var blevet væltet omkuld af den store sorg.
Farens misbrug og død har haft efterfølgende påvirkninger på Marie og hendes liv – både på godt og ondt. Marie vil f.eks. give mulighed for, at hun og publikum i fællesskab kan reflektere over, hvilke strategier vi som børn benyttede for at overleve og få mest mulig kærlighed fra vores omgivelser. Det er strategier, som virkede i årene som børn, men de kan spænde ben for os som voksne.
I den sidste halve time har publikum mulighed for at stille spørgsmål.
ALTERNATIV: Marie laver også et foredrag om livet som barn af misbruger og eget misbrug sammen med Claus Elgaard.
Indspillet foredrag: “Barn af en alkoholiker“
Andre foredrag:
#2: Senfølger, bagage og oprydning
Skræddersyede foredrag / workshops / talks
Testimonials
Kære Marie. Tusind tak for dit foredrag i Frivilligcenteret i Herlev. Det var så glimrende struktureret og gennemført med høj professionalisme samt med klar og tydelig fokus på emnet. Jeg hørte adskillige kommentarer om, at det var et af de bedste indlæg vi har haft i lang, lang tid.
Troels, Hemmingway Klubben Herlev
Jeg vil gerne sige dig tusind tak for et fantastisk foredrag i Hannerup kirke igår. Din fortælling er med til at give mig en forståelse for, hvorfor jeg er som jeg er, samt en følelse af at være ok og bestemt ikke alene. Dit oplæg igår var på mange måder livsbekræftende og gav mig en følelse af optimisme og håb. Så tak for dig. Jeg blev også dybt berørt over at læse din bog Kun når det regner, da jeg genkender mange af de oplevelser og følelser du beskriver, fra min egen opvækst. Så tak for dig. Venlig hilsen Helle
Helle Kjærgaard, Hannerup Kirke
Tusind tak for i går. Det blev en fantastisk fin aften, som jeg og SI Skagen er meget taknemlige for, at du sagde ja til. Du giver så meget af dig selv. Du sikrer, at alle går derfra med følelsen af at genkende dele af sig selv og det, vi bærer med os. Du gør det på en ikke dømmende måde – viser hvordan du har oplevet det, og hvordan du takler det. Du formåede også at give din far et smukt eftermæle på trods af alkoholismen, Du viste os, at der også er et menneske bag. Jeg er meget glad for at have mødt dig og lært dig at kende, som et menneske, der magter at give rigtig meget af din livserfaring videre. Pas godt på dig selv og endnu engang: Tusind tak. Kærlig hilsen Inger
Inger Hansen, Soroptimisterne Skagen
Tak til dig Marie for et helt vildt fantastisk og super godt arrangement i Kulturhuset i dag. Vi – både Skanderborg rusmiddelcenter, BRUS og 10. klasse Centret er fuldt ud tilfredse og meget meget glade for dit foredrag og din fortælling. Du nåede ud til de unge og gjorde det super godt!
Dorthe Wirring, BRUS Skanderborg
Det var en meget inspirerende aften, hvor Marie Brixtofte fortalte om sin opvækst med en far som drak. Marie gav publikum en indsigt i misbruget, omsorgssvigtene på en meget nærværende og ærlig måde. Hun formåede at fortælle om, hvordan hun selv havde oplevet svigtene, samtidigt med, at hun trak tråde til teorier om omsorgssvigtede børn og unge. Marie har tidligere arbejdet som psykolog i TUBA og kunne henvise til samtaler med børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug, og kunne trække paralleller fra sin egne barndomssvigt og kigge på de følgeskader, som opvækst i misbrugsfamilier og andre omsorgssvigt kan medføre.
Rikke Holme, projektleder
Kære Marie. Vil bare lige sige, at det for mig har været et af de allerbedste, mest interessante og givende foredrag i min Rotary-tid. Tak! Kh Anne
Anne Krøjgaard, kommunikationsrådgiver
Kæreste Marie. TAK! For en virkelig god aften. Det satte tankerækker igang. Det var dejligt og trist at høre din historie, men du er et lysende eksempel til efterfølgelse. Jeg har selv været hele møllen igennem med min far, pårørendeterapi, kognitiv terapi, metakognitiv terapi – men der er altid mere at lære. Jeg lærte lidt mere af dig idag – så tak for det. Du er umådeligt inspirerende at lytte til. Så tak for et virkelig godt foredrag. Du er virkelig sej og jeg har stor respekt for dig. Mange kærlige tanker
P
Din historie er helt forfærdeligt, men samtidig meget ærlig og meget inspirerede i den kontekst af at du kan komme videre fra den opvækst du har oplevet, så kan vi andre også hanke op i os selv. Jeg har selv været i et forfærdeligt ægteskab i mange år med en meget dominerende mand som har forvoldt psykisk terror på mig og vores to piger, vi var aldrig gode nok og vi kæmper alle tre med vores selvværd idag. Din historie rørte mig dybt og jeg kan virkelig bruge den til at komme videre ud af mit forhadte liv med min ex og styrke mine børn til at kunne sige fra. Du kommer til at hjælpe rigtig mange med din historie og dine bøger.
Anonym
Tak, for dit flotte foredrag og oplæg. Jeg lærte meget i går aftes om det at være barn af en forælder/forældre i misbrug af alkohol og eller stoffer/piller etc. Jeg er selv barn af 70’erne med en baggrund som minder utroligt meget om din.
I dit foredrag lærte jeg om emnet – mere end hos nogen behandlere , til dato! Endnu engang: Tak Marie.
Maria Sølby
Rørende, gribende og tankevækkende foredrag med Marie Brixtofte her til aften – kan varmt anbefales.
Pernille Lund-Schierbeck
Søde, nærværende, imødekommende, ærlige, mega kloge og skønne Marie! Tusind tak – jeg er super glad for, at jeg valgte at komme i aften til dit foredrag. Jeg føler mig nærmest stolt af dig, og selvom jeg kendte noget af indholdet fik jeg alligevel tårer i øjnene et par gange – du evner om nogen at holde publikum helt ude på kanten af stolen! TAK
Anonym
Kære Marie. Tak for det, du giver. Det var endnu et super foredrag!
Mette Davidsen
Tak for endnu en god aften i Horsens! Dit foredrag blev ikke mindre godt af at høre det anden gang. Jeg er rørt og fuld af eftertanke!
Anonym
Tusind tak for et meget ærligt og inspirerende foredrag – du er meget ægte og nærværende. Du satte ord på så mange genkendelige oplevelser, adfærd og tanker. Tak!
Tina Stenshøj
Sikke et foredrag! Meget veltalende og tydelig. Både i budskab og verbalt. Var især vild med at du ikke prædikede og ikke havde lavet livsregler skrevet i granit. På spørgsmålet om hvorfor folk blev alkoholikere svarede du: “det er lige meget hvorfor” … stærkt og rigtigt! Din grundholdning, om at du selv har ansvaret for din egen lykke, er et af mine livsmantraer … det var bare super!
Anonym
Kære Marie. TAK for et levende og inspirerende foredrag i torsdags!! Du gør det SÅ godt!! Det var så rørende at mærke, hvordan du virkelig når ud til folk og gør en stor forskel! Du er vildt sej, modig, indsigtsfuld, humoristisk, varm. DEJLIGT at få lov til at opleve!
Charlotte Sidenius, psykolog
Hej Marie, Jeg vil blot sige dig tak for et fremragende, ærligt og inspirerende foredrag d. 20/2 i Vangede Kirke. Det, som især slog mig, var hvor mange psykologiske og følelsesmæssige lighedspunkter, som misbruger og medafhængig har til fælles. Rent teoretisk ved jeg det jo godt, men du fik det formidlet på en måde, som åbenbarede en ny indsigt for mig. – TAK ! Personligt slog det mig også, hvorledes jeg fandt en sammenhæng mellem den medafhængiges ”senfølger” og mine i mit 4. Trin konstaterede ”fejl og mangler” Det var en stor glæde for mig at have følgeskab af mine to døtre – de var også begejstrede for dit foredrag, som gav inspiration til gode samtaler. Tak for dig.
Anonym
Kære Marie. Tak for en dejlig aften. Jeg nød at dit biografiske foredrag handlede om dilemmaer, kærlighed og omsorg for din far – emner som taler dybt ind i vores hjerter og minder os andre om de nære relationer vi har og får, og de valg vi træffer gennem livet. Dine narrative refleksioner og fortællerkonstruktion om livet med din fars skiftende alkoholforbrug og senere misbrug, gav på kort tid os publikum en dyb indsigt i en udadtil velpoleret families dysfunktionelle, modsætningsfulde og mørkeste indre. Det var fængslende at følge med i din ikke altid problemløse, personlige rejse igennem de tidlige teenageår, begyndende voksenliv og til dags dato. Et foredrag der i bund og grund skildrer en lille piges oplevelse af svigt samtidig med sin store og dybtfølte kærlighed til sin far – en kærlighed som gennem mange års refleksioner og processer, nu følelsesmæssigt er placeret på rette sted – ægte og fuld af omsorg. For mig, der ikke kendte Peter Brixtofte personligt, ej heller delte politisk ståsted, men kun læste om skandalerne – så husker jeg dog hans store hjertevarme for alle mennesker – og jeg holder endnu mere af ham nu – Peter Brixtofte får endelig lov til at stå i sit rette lys. Tak for det, Marie.
Hanne Højgaard Menander Zarrouk
Kære Marie. Jeg var til dit foredrag i Odense forrige fredag, og 1000 tak for et utroligt spændende foredrag, hvor du meget ærligt fortalte om din barndom og ungdom sammen med din far. Har lyst til at skrive “Mange kærlige hilsener”, fordi jeg synes, at jeg kender dig så godt nu
Hanne Dannesbo
Kære Marie. Tak for i aften, det var så dejligt for mig at høre dig. Jeg kunne genkende mig selv i det, og kunne ikke lade være med at græde da jeg gik der fra, det har taget mig 41 år før jeg kunne sige min mor er alkoholiker. Jeg er så stolt af mig selv at jeg kom til dit foredrag, for det var så svært for mig at komme, tror det er den lille pige, som siger til mig du må ikke gøre det, fordi man prøver at lave et glansbillede af alt har været godt i ens barndom… Jeg vil vildt gerne komme til dit foredrag igen, jeg sidder her, nu med en følelse af at jeg kender mig selv bedre efter jeg hørte dig. Tak for det, du er fantastisk.
Anonym
Hej Marie. Jeg er en af eleverne der var til dit foredrag i dag i Glasir. Jeg har selv mistet min mor for 5 år siden til alkohol. Jeg var udmærket klar over hvad foredraget ville komme at handle om, men var bare overhoved ikke klar over, hvor plet du ville ramme mig. Alt du sagde var lige præcis hvordan jeg har haft det som barn, og hvordan jeg stadig har det. Så jeg vil bare sige tak for et fantastisk foredrag, og jeg vil glæde mig til at læse din bog!
Anonym
Ihhhh Marie, for søren da, du kravler helt ind under huden på en’, tusind tak for et fantastisk foredrag, jeg har jo læst din bog, men nu vil jeg læse den igen, nu min mand har købt den. Du er virkelig dygtig til at fortælle, tak for det.
Katharina Nielsen
Kære Marie! 1000 tak for et meget spændende foredrag på Hafnia. Det var virkelig givende og hjalp mig med at se nogle ting. Tak for det!!!
Anonym
Kære Marie Brixtofte. Tak for et inspirerende og ærligt foredrag, her til aften i Tømmerup. Vil fremover øve på på den venlige udgave af ‘nej’.
Henning Gram
Tak for et fantastisk godt foredrag, du var fantastisk og helt igennem en inspiration og et kæmpe forbilled. TAK!
Winnie Buckholt Winther
Kære Marie. Tusind tak for dit eminente foredrag. Du fortæller så vedkommende og bevægende. Og dine sekvenser har den rigtige længde. Jeg vil gerne opleve andre af dine foredrag.
Ingelise Mogensen
I går aftes var jeg til et fantastisk godt foredrag med Marie Magne Brixtofte som omhandlede misbrug og alt hvad det kan medføre. Om at være et uperfekt menneske med selvdestruktive tendenser og vigtigheden af self-care. Har man mulighed for det så vil jeg på det varmeste anbefale at hører en af Marie’s foredrag.
Kæreste Marie, tak for at være så åbent og bryde tabuer. Og selvom jeg ikke er vokset op i et hjem med misbrug kunne jeg stadig relatere til meget af det du sagde. Tak for dig og tak for bogen. Du er en stjerne.
Mary Jo Fernandez
Kære Marie. Jeg vil gerne sige tusind tak for i går. Det var det mest rørende og givende foredrag jeg har været til. Din ærlige fortælling om tanker, følelser og ikke mindst den levende måde du fortalte på. Jeg måtte flere gange kæmpe mod oversvømmelse i øjnene. Jeg glæder mig til at høre dig fortælle og møde dig igen.
Anonym
Hej Marie. Jeg vil bare takke for et meget oplysende foredrag igår aftes. Jeg har ikke sovet i nat, for der er flere brikker i mig, der har lagt sig anderledes i løbet af natten. Jeg blev virkelig ramt af flere af dine fortællinger. Særligt om TikkaMasalaen-fælden, som jeg selv er røget i flere gange. Om selvværd/selvtilliden. Kontrollen. Alle senfølgerne- jeg kunne tjekke hele listen og kunne ikke begribe, hvordan andre ikke kunne have det sådan- samtidig med at jeg føler mig alene med de tanker.
Jeg er utrolig taknemmelig over, at jeg kom med til dit foredrag – og at du tog dig tid til at hilse på mig i døren. Din stemme er brugt godt – dit mod, din rejse og dine refleksioner er inspirerende.
Anette Hassing
Kære Marie. Mit andet foredrag med dig – og jeg vil bare sige tusind tak for endnu en aften med dig og dine kloge ord. Idag blev jeg endnu mere bekræftet i, at jeg er godt på vej. Tak fordi du endnu engang delte ud af dig selv og dit shit. Det er prisværdig. Tak for dig.
Anonym
Hej Marie! Tak igen for en rigtig god oplevelse i Nordvest i aftes. Jeg er vild med dit foredrag. Det er første gang, jeg går ind i et rum, hvor der er fyldt med mennesker der har samme erfaringer som mig selv. Og så det desuden ekstremt rart at blive taget i hånden og vejledt af dig under foredraget – det hjælper hel vildt. Jeg har det som en mand der er gået ind i en kirke og er kommet ud igen som disciple! Tak for to helt fantastiske foredrag – det var lige så fedt anden gang. Du har rykket min verden! Jeg føler mig ikke alene mere. Tak for dig, – du har flyttet mit bjerg!
Thomas Jørgensen
Tak for dit fantastiske foredrag, kæmpe kram og kompliment . Jeg kan mærke din varme og kærlige sjæl.
Anonym
Kære Marie. Tusinde tak for en givende aften i går til foredraget om dit liv og det at vokse op som barn af en alkoholiker. Jeg havde læst din fantastiske bog inden og synes du på en god og levende måde fortalte om din opvækst og samtidig på en fin og kærlig måde også af hensyn til din far. Debatten var spændende, her fik du vist hvilken dygtig psykolog du er, jeg fik helt klart noget brugbart med fra foredraget, og som sagt : selvoplevet er veloplevet på godt og ondt, de børn du arbejder med, er heldige, da jeg er overbevist om, at du kan give dem det der skal til, for at komme videre i livet på en god og kærlig måde.
Annette Lindskow
Marie er så levende en foredragsholder, man sidder fuldstændig tryllebundet fra Marie begynder på sit foredrag til hun er færdig med sit foredrag. Marie er en levende fortæller. Tusind tak for dig, Marie. Dit foredrag er fantastisk. Det kan man godt høre flere gange.
Elisabeth Øllgaard
Kære Marie. Inden dit foredrag brugte jeg dagen på at lytte til din bog, og selvom jeg tidligere har læst en masse om ‘sådan nogle som os’, rørte den mig på en anden måde end tidligere bøger – på en måde, var det som at holde et spejl op foran mig selv. Om aftenen tog jeg afsted til dit foredrag, og det er jeg rigtig glad for, jeg gjorde. Jeg har været sygemeldt med en svær depression det sidste halve år, og efter flere måneders følelsesmæssig tomhed er mine tanker begyndt at tumle rundt og famle efter noget håndgribeligt at tage fat i. For hvordan bliver jeg rask igen? Hvad er det inde i mig selv, jeg skal have fat i for at få det bedre? Og det hjalp du mig til at få fat i den aften.
Jeg har gået i TUBA i sammenlagt tre år, og siden jeg var tyve har jeg næsten brugt halvdelen af mit nu 38-årige liv i terapi, så jeg kender alt til at vokse op som barn af en alkoholiker. Det var bare blevet væk. Men din bog og dine ord den aften, fik det frem igen. Billedet af de uperfekte grøntsager var så god en illustration af de knaster/senfølger, vi bærer rundt på. Jeg kunne sætte lighedstegn ved alle senfølgerne og mig selv og kunne pludselig se, hvor det er, jeg skal tage fat. Ikke med det hele på en gang og måske ikke helt endnu – men når jeg er klar, ved jeg det.
Du husker mig måske ikke, men det var mig, der spurgte, hvornår du havde lært ikke at tage ansvaret for andre menneskers følelser. Jeg var overbevist om, at du først havde lært det efter din fars død, da jeg har svært ved at forstille mig, at jeg kan lægge det fra mig, før han er væk. Men du svarede, at det havde du besluttet dig for, inden din fars død. Jeg kæmper meget med det selv, men du har givet mig et håb om, at det kan jeg også lære. Også selvom min far stadig lever.
Tak for at hjælpe mig til at finde vejen igen.
Anonym
En helt fantastisk aften med Marie Magne Brixtofte. Hun er datter af Peter Brixtofte, uddannet økonom og psykolog. Arbejdet mange år med sårbare unge i TUBA.
Hun fortæller levende, ømt og ærligt om livet med en kærlig far, der var alkoholiker og det at arbejde med sig selv og med andre i samme situation.
Vibeke Grønbæk
Kære Marie. Dit foredrag – hvor har det været lærerigt. Jeg er ret blæst omkuld – fik nogle aha-oplevelser jeg ikke lige havde regnet med. Du fortalte nogle ting som ingen psykologer nogensinde har fortalt – eller også er jeg bare først klar nu. Eller også er det fordi at min opvækstvilkår har været så oversete at misbrugsvinklen er så nyttig for mig. Tak!!!
Anonym
Tak for et gribende, oplysende og opløftende arrangement. I er et godt team! Kan kun allervarmest anbefales! Tak for besøget på Midtfyns Gymnasium.
Ester Kyed Lundager Bjærge, Midtfyns Gymnasium
Tak til sympatiske Marie Brixtofte for et uovertruffent, vedkommende, nærværende, varmt og meget stærkt foredrag,der tryllebandt fra start til slut
Anonym
Det var et godt foredrag og gav stof til eftertanke. Jeg havde meget genkendelse og at jeg kunne bruge “rollebeskrivelserne” til en snak med min ældste søn.
Godt foredrag, lærerigt. Samtidig med din professionelle baggrund og som barn af en misbruger, gav du en god indsigt i livet som pårørende og hvad det medfører – med stor respekt for de resultater Peter opnåede.
Ebbe Dalsgaard
Tusind tusind tak for et rigtig godt foredrag om din opvækst med din far og dit greb på dit livs udfordringer. Det var spændende og satte mange tanker i gang – særligt hos alle os – nu ædru – alkoholikere med børn.
Anonym
Tak for et super-godt, inspirerende og også barsk foredrag, hvor du har været dybt i refleksionen.
Anonym
Tusind tak for et super godt foredrag.
Jeg fik virkelig meget ud af at høre din historie.
Lånte med det samme din bog på NOTA og har hørt den færdigt. Virkelig velskrevet.
Det der ramte mig mest og som jeg stadig er lidt i chok over er det billede du i dit foredrag viser med senfølger efter at være vokset op med en alkoholiker.
Jeg kan sætte kryds ved dem alle sammen og har egentlig aldrig sammenholdt de “egenskaber” med min barndom så det er noget af en øjenåbner.
Igen tusind tak. Du er på en vigtig mission!
Marianne Wie
Kære Marie. Jeg hørte dit foredrag idag. Du ramte og rørte mig dybt i mit hjerte. Jeg er selv vokset op med en mor der drikker, og stadig gør det idag. Der var så mange af de ting du fortalte der ramte plet på det jeg har oplevet og er i. Jeg synes du er mega sej, og jeg håber jeg når der til en dag. Jeg er på vej. Jeg købte din bog og er allerede halvvejs i den. Tak for dig
Anonym
STOR tak for dit inspirerende og super gode oplæg i går, som virkelig var med til at sætte fokus på, hvorfor det er så vigtigt, at vi hjælper børn og unge i familier med rusmidler. Det var helt spot on.
Anne Mette Hansen, Udviklingskonsulent, Aarhus Kommune
Tusinde tusind tak for et fantastisk foredrag i går! Det var virkelig magisk og dybt surrealistisk at høre dig sætte ord på alle de tanker, følelser og oplevelser jeg kender alt for godt…det rørte mig dybt og jeg havde lyst til at spørge dog om 1000 ting og snakke med dig i flere dage Tak for dig!
Anonym
Du var intens virkelighedsnær og jeg tænkte ikke over det var første gang vi var i samme rum. Jeg ringede til min bror lige efter foredraget og fortalte…… hvor rart det var at høre dig og få sat ord på senfølger, reaktionsmønstre og en lille guide hvordan man kan bearbejde dem.
Min veninde som inviterede mig på dagen var også begejstret for dit foredrag .
Det vil være en meget stor glæde at se dig igen kære Marie.
Du er dejlig og du var en eminent foredragsholder.
Tina Maria Nielsen
Vi var helt høje efter dit foredrag og har efterfølgende fået mange positive tilbagemeldinger. Det ekstra gode er, at vi kan bruge dit foredrag som fælles viden i vores samtaler med de unge. Det er så godt. Du kom virkelig igennem med dit budskab. Hvis økonomien tillader det, vil vi bestemt booke dig igen.
Heidi Birch Jakobsen, projektmedarbejder, BRUS Randers
Tusind tak for en helt igennem god aften. Jeg synes, vi i aftes havde glæde af et foredrag, som bar præg af en foredragsholder med stor ydmyghed og subjektiv tilgang til det, at voksne op med en far i misbrug. Din åbenhed og ærlighed er til gavn for mange incl. mig selv.
Anonym
Det var virkelig et super godt, åbent og ærligt foredrag. Som gav masser af stof til eftertanke, og som gav mange indsigter og nuancer til hvordan man kan vokse op med misbrug. Både masser af ting hvor jeg kunne sidde og tænke, det lyder præcis som det jeg selv har oplevet, og også steder hvor jeg se at man kan opleve ting meget forskelligt under de samme forudsætninger.
Så tusind tak for et spændende foredrag.
Mads Grøn
For det første, så har jeg kun ros til overs for oplæggets sammensætning, faglige indhold, præsentation og ikke mindst den stærke personlige beretning, der skærper opmærksomheden på de mange problemstillinger. Tak for det – det kan ikke blive bedre.
Tom Steen Jensen, Erhvervspsykolog & Projektleder
Tusind tak til dig, Marie Brixtofte, for stærkt, rørende og nærværende foredrag om at være barn af en alkoholiker. (…) Vi var en del journalister, der kendte til din fars alkoholmisbrug. Vi havde dog ingen anelse om, hvordan livet var for dig og dine søskende hjemme i vilaen i Farum. Det giver du nu et enestående indblik i gennem din nye bog “Kun når det regner”. Tak for dagens interview og for dit stærke budskab om at gribe ind. Åbenhed og opmærksomhed kan øge et barns chance for at komme hel igennem en hård opvækst.
Thomas Røddik Korneliussen, Kommunikationschef, Blå Kors
Marie bryder tabuet og står åben og sårbar frem og formidler hendes historie. Hun i tale sætter så tydeligt de senfølger hun har måttet slås med. Nogle kan via vedholdende terapeutisk arbejde helt forsvinde, andre kan minimeres, men vil altid ligge og ulme som personlighedstræk, der skal håndteres i forskellige stress fyldte situationer.
Maries baggrund, som psykolog, forfatter, foredragsholder, hustru og mor til tre gør hende til en rolle model og giver håb for voksne børn af alkoholikere.
Lisbeth Valsted, Psykoterapeut MPF TUBA, Aalborg
Marie Brixtoftes holdt foredrag i LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Maries fortælling om sit liv og sine erfaringer var nærværende, vedkommende, spændende og rørende. Der blev trukket tråde fra fortid til nutid og jeg tror vi alle blev lidt klogere på os selv af at lytte til Maries livshistorie. Det er et væsentligt plus at Marie både er en fængslende foredragsholder og højt kvalificeret psykolog, så historie og teori skabte synergi for os alle.
Laila Walther, Direktør, LMS
Den 29.marts 2019 gæstede Marie Brixtofte Stavnsholtkirken, hvor hun fortalte om sin far Peter Brixtofte og om hvordan det var at være barn af en misbrugere, og hvilke føleger dette stadig har ind i det voksne liv, som hun også har beskrevet i sin bog ”Kun når det regner”. Det var et meget stærkt og bundærligt foredrag, som rørte alle der var mødt op. Marie stod der, så smuk, stærk og med en dyb kærlihed i sit indre og vi er taknemmelig over at hun kom og delte sit liv med os.
Inge-Lise Janswell, Medlem af Farum Menighedsråd
Kære Marie Brixtofte. Dine ord, din stemme, dit nærvær og den oprigtighed du udstrålede rørte mig dybt. Jeg føler mig utrolig heldig over, at jeg ved et tilfælde fandt vejen til dit foredrag, som du holdte i TUBA i Aalborg her for nylig.
Jeg er af den overbevisning, at det vigtigt at fortælle når nogen gør en forskel – dette gjorde dine ord og du for mig.
Som barn følte jeg ofte at omgivelserne var fjerne – og derfor betyder små nærværende øjeblikke utroligt meget for mig i dag. Jeg rammes af en dyb taknemmelighed og bliver følelsesmæssigt overvældet, når jeg mødes af en person som dig. Du kendte mig ikke, og alligevel følte jeg mig set, mødt og forstået af dig. Jeg følte mig ikke usynlig – som ellers altid har været en kendt følelse for mig. Fra det øjeblik jeg trådte ind ad døren til foredraget – den dag i Aalborg, da forsvandt den mur jeg ofte føler adskiller mig fra den omkringliggende verden. Jeg lagde især mærke til, at du var meget omhyggelig med at få hilst – med et personligt håndtyk – til os alle hver især.
Jeg vil sende dig et ydmygt tak. Tak fordi du åbner dit hjerte, bruger dit mod og din styrke og vil dele din historie med os alle. Du giver os tavse, voksne børn mulighed for, at blive lyttet til. Jeg genkender utrolig meget fra din fortælling. Du hører det sikkert ofte, men du udstråler utrolig meget nærvær, er oprigtig og din ærlighed rører mig dybt. Din åbenhed giver mig mod til at være mig. Når jeg så ind dine øjne, da så jeg et spejl. Men denne gang var det ikke mit eget, velkendte og dømmende blik, men derimod dine kærlige, forstående og omsorgsfulde øjne. Det giver mig inspiration til at se på mig selv med netop samme kærlige blik.
Dit foredrag – dine ord var utrolig inspirerende og givende. Flere gange fik jeg kuldegysninger og da du fortalte om afskeden med din far fik jeg tårer i øjnene. Som skrevet, så kender du mig ikke – men alligevel følte jeg en forbindelse med dig den eftermiddag i Aalborg. Du skabte et trygt rum og jeg havde en oplevelse af at føle mig set – sådan rigtigt og ikke den følelse jeg som barn kendte alt for godt – at være usynlig, gennemsigtig og en oplevelse af at være i vejen. Jeg turde næsten ikke blinke – i frygt for at den genkendelighed og det nærvær jeg oplevede ville forsvinde.
Du har en unik måde at beskrive og fortælle på. Dine eksempler fra eget liv og de billedsprog du gjorde brug af, var utrolig givende for mig.
Jeg genkender især ’Damen’ – hende har jeg også min version af, som har fulgt mig siden jeg var ganske lille og var alene på weekend hos min far, som var forsvundet væk i tåger af røg og alkohol. Jeg tog mig sammen og klarede mig igennem hver weekend. Efter dit foredrag har jeg lagt denne indre stemme mere på hylden. Den er der og hjælper mig indimellem – men husker din sætning om, at den ikke bestemmer mere. Som sagt genkender jeg flere elementer af det du delte. Jeg selv har en spiseforstyrrelse – som jeg forsat arbejder på ikke skal tage magten fra mig. Jeg kender kun ganske få, der kan genkende hvor svært det kan være at i spiseforstyrrelsens fangearme, og derfor føler jeg mig ofte meget forkert. Derfor blev jeg overrasket over da du var så åben og ærlig omkring det. Det gav mig en følelse af ikke at være forkerte og alene.
Jeg øver mig også fortsat i at skabe en balance mellem selvtillid og selvværd – at få brikkerne til at passe bedre sammen. Jeg har helt klart altid forsøgt, at kompensere for mit dårlige selvværd.
Jeg kan blive ved med, at nævne ting jeg har taget med fra dit foredrag. Men vigtigst af alt en større accept af mig selv, min baggage og forståelse for den jeg er i dag. At jeg fortsat kan øve mig i egenomsorg og forsøge at acceptere de ting jeg ikke kan ændre på. …… At også jeg må være her, at jeg er elsket som jeg er. Jeg behøver ikke at klare alt selv, jeg må godt bede om et kram og dele alle mine mellemregninger med andre. Ved at dele kan jeg hele.
Du har en fantastisk udstråling og energi. Omkring dig oplevede jeg at et smukt og klart lys. Jeg så et smukt indre, som afspejlede et smukt ydre.
Jeg håber, at jeg igen får mulighed for at møde dig igen Marie og dit smukke væsen.
Janni Kjær Lynggaard