I den første halve time vil Marie i dette foredrag fortælle om, hvordan det var at vokse op i en dysfunktionel familie – med en far, der drak. Hun vil på hudløs ærlig vis fortælle om alle de strategier, hun lærte som barn, for at få mest mulig kærlighed og nærvær – og Marie vil invitere deltagerne til at reflektere over, hvad de selv har med i baggagen.
Resten af foredraget vil handle om hvordan vi tager ansvar for den baggage, vi nu engang har fået med os – og hvordan vi så kan komme i gang med at rydde op i den. Marie Brixtofte har i mange år arbejdet som psykolog, så hun kender både som professionel og som barn med bagage, hvordan vi kan kan arbejde med de forskellige senfølger. Marie vil præsentere egne og gængse modeller for at arbejde med blandt andet behovet for kontrol, lavt selvværd, over-ansvarlighed, søvnproblemer, problemer med at sige fra, høje krav til sig selv og andre, trangen til at misbruge, fornemmelse af kun at have sig selv at stole på, den kronisk dårlige samvittighed, følelsen af at være passager i sit eget liv, angsten for at blive afsløret, overudviklede følehorn/antenner, og hvordan vi kan blive omsorgsfulde over for os selv (selvomsorg).
Foredraget varer 2,5 time og den sidste halve time er reserveret til spørgsmål.
Andre foredrag:
#1: Livet med en alkoholisk far – og sorgen ved tabet
Skræddersyede foredrag / workshops / talks
Testimonials
Tusinde tak for et fantastisk godt og ikke mindst lærerigt foredrag i Aars i aftes. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst, om nogen sinde tidligere, har fået SÅ meget ud af et foredrag! Jeg blev imponeret, meget imponeret over din indsigt og evne til at formidle det svære stof, SÅ enkelt og forståeligt…. Jeg håber at få lejlighed til at opleve de andre foredrag!
Klaus D. Ovesen – Musikhuset Alfa, Aars
Kæreste Marie. Jeg er netop lige hjemvendt efter dit foredrag i Middelfart. Du var fantastisk. Jeg fik i løbet af de to timer mange “a-ha oplevelser” og flere ting blev sat i perspektiv. Jeg har altid haft mega dårlig samvittighed, altid har været bange for mørke og altid har jeg en plan B for alting og kan ikke sidde i midten af et rum. Tak bare tak!
Anonym – Middelfart Bibliotek
Hej Marie. Jeg var nede og høre dit foredrag i Randers i sidste uge. Hvor er det godt, at der findes nogle som dig. Det var så sympatisk, at du havde tid og overskud til at hilse på dit publikum. Dine eksempler og de råd og tilskyndelser, du gav, var enkle og jordnære, så alle kan få udbytte af dem. Du har empati og er garanteret faglig dygtig, så hvis jeg boede i København og fik brug for en psykolog, var jeg ikke i tvivl om, hvem jeg skulle henvende mig til. Du har grund til at være stolt af dig selv.
John Gram Mikkelsen – Randers Bibliotek
Kære Marie. En tilbagemelding herfra: Jeg har kun mødt begejstring for aftenen. De to borgere, der meldte ind i spørgetiden, er begge meget optaget af den viden, du gav om at forældre er gjort af noget også.Jeg tænker, det er noget af en kunst at ramme ind i alle i en så spredt gruppe: Uddannede terapeuter, fagpersoner i psykiatrien, mangfoldigheden blandt frivillige og borgere med diverse psykiske udfordringer… Så tak for det.
Birgit Boding Hansen – Leder af Stoppestedet, Odense
Kære Marie. Jeg var til dit inspirerende foredrag i Smørum i mandags. Det var en spændende aften fyldt med et særligt nærvær, som jeg aldrig før har oplevet til sådanne arrangementer. Jeg har siden læst din bog “Kun når det regner”. Tak fordi du har delt din historie med os andre – det kræver mod. Mange hilsner
Rikke
Mange tak for et inspirerende foredrag igår. Det var både interessant og lærerigt. Du har en god balance mellem dine personlige erfaringer, dels som privat og dels som psykolog og så teori og vejledning. Gode og let tilgængeligt brugbare slides. Du skal have tak for både indsigt og for dit venlige væsen.
Anonym
1000 tak for et fantastisk foredrag, mandag den. 26/10-2020 i Brørup Bio. Det var faktisk fantastisk, hvordan du hilste på alle, og det fik du gode POINT ved. Du var så god til at holde dit foredrag, og du er bestemt ikke, den type man tænker ” DET BLIVER EN LANG AFTEN ” Du formåede, at prøve og se alle i øjne og du virker SÅ ÆGTE. Foredraget var for mig rørende, lærerigt og ikke mindst tankevækkende. Jeg vil elske at høre det igen.
Angela Henriksen
Kære Marie. Tusind tak for et spændende foredrag igår aftes i smørum – det er både interessant og lidt skræmmende at se sig selv passe på så mange af senfølgerne. Det har bestemt givet mig mod på at arbejde med mig selv.
Anonym
Kære Marie. Jeg vil blot sige tusind tak for et fantastisk foredrag igår i Smørum. Jeg fik rigtigt meget ud af det selvom jeg ikke er barn af en alkoholiker, men af en mor der lider af sygdomsangst, så jeg kunne sagtens genkende rigtig mange af adfærdsmønstrene, og specielt det med den dårlige samvittighed. Bliv ved med det du laver for du gør en kæmpe forskel!
Anonym
Hej Marie, til start vil jeg sige dig tusind tak for et fantastisk foredrag. Jeg blev virkelig ramt i SÅ meget af det. Jeg blev virkelig ramt så mange gange, og måtte netop sige til mig selv “tag dig sammen” for jeg var ved at græde flere gange, bare ved de ting du viste og fortalte. Det er mit realitet, det jeg arbejder og kæmper med. Dårlig selvværd, skyldfølelse, pleaser alt fra den barndom som på mange måder (ikke alt) minder om din. Jeg kan og vil helt sikkert bruge dit oplæg til mit videre forløb, for jeg har i aften set mange ting gjort på en helt anden måde og med en helt anden indvinkel, end som jeg hidtil har kendt til.
Anonym
Tusind tak for en godt foredrag. Alle kan bruge nogle af de gode værktøjer. Absolut anbefalesværdigt foredrag. Glæder mig til at læse bøgerne.
Lillian Bodenhoff
Kære Marie. Tusind tak for et helt fantastisk foredrag i Brørup her til aften! Jeg tog en masse noter, smågræd og snakkede løs i bilen på vej hjem. Mest af alt er jeg sådan lidt i chok, men også meget taknemmelig for de nye indsigter, og for der, hvor jeg er i dag. Jeg er slet ikke færdig med det her, og jeg vil arbejde videre på det der er sat igang i aften.
Anonym
Hej Marie! Tak for et godt – virkelig godt og nærværende foredrag/oplæg i sidste uge. Synes godt om din form, hvor du relaterer dig selv til teorierne! Kh Tine
Tine Jo Aagaard
Kære Marie. Jeg var så heldig at være til dit foredrag igår aftes i Kjellerup – tusind TAK for et inspirerende og tankevækkende foredrag. Det gjorde indtryk, på den gode måde.Jeg kunne virkelig genkende meget af det, du beskrev i foredraget, både i mine børn og i mig selv. Du berørte mig meget med dit foredrag, og at jeg er rigtig glad for at du kom!
Anonym
Kære Marie, jeg havde den BEDSTE oplevelse med dit FANTASTISKE foredrag i torsdags. Jeg har så meget jeg gerne vil sige, men skal lige lande i det, så skriver igen. Indtil da: TUSINDE TAK
Zanne Trampedach
Vejen til mange hjerter går ofte gennem maven. Flot gennemført foredrag af Marie Brixtofte (om senfølger). Som opfølgning på forretten fra hendes sidste foredrag har Marie dækket fint op igen. Som altid serveret på en bund af elegant humor, med opsætningen placeret i et narrativ, som de mange (fag/privatpersoner) kan relaterer til, og ikke mindst trukket med klare sukkertråde til hendes faglige bagland -der fint binder papiret på bolsjet. En dejlig dessert efter at have læst ‘kun når det regner/2019’ til hovedret.
Billie Theander
Jeg stornød hvert et minut -tak for i aften – og jeg er glad for både bogen og for lydbogen – tak at du tog dig tid til at skrive i min nyindkøbte bog – jeg værdsatte din ærlighed, din indsigt, glimtet i øjet, glimtene ind i dine erfaringer/eksempler, som gjorde det let at identificere sig med og mere ufarligt at dykke ind i – omend min rygsæk ikke har haft den samme grad af dysfunktion som din.
Anonym
Kære Marie.
Sikken et dejligt foredrag jeg var til onsdag 23/9 på Slotssø Palæet. Troede ikke det kunne blive bedre ind dit første, men det var det. Det er så dejligt at man efter har læst din nye bog Bolsjefilosofi og andre leveråd. Bogen bygger dejlig godt op om din første og man går der fra med en masse værktøjer til hvad du har gjort. Og du er bare så rolig og forstående at lytte til, og tror også at alle andre der var der fik noget med hjem.
Af hjertet tak for super bog og foredrag.
Niels Gerner Jacobsen
1000 tak for et rigtig godt foredrag i Hillerød i går. Efter dine foredrag er jeg ved at komme frem til at det nok ville være rigtig godt og sundt for mig at få ryddet op i min rygsæk. Jeg tænker tit på at de snart på min arbejder finder ud af at jeg slet ikke kan finde ud af det jeg gør (angsten for at blive afsløret, som du så fint beskriver) og jeg tænkter at min selvværdsmuskel trænger til noget træning. Så tak for sparket.
Anonym
Kære Marie. Vi har lige været til dit foredrag i Ikast ang. senfølger, bagage og oprydning og er mildest talt imponeret. Det var så meget “spot on “, leveret med høj kvalitet, indlevelse , læring og berigelse . Af hjertet tak for det og tak for dig. Vi er blevet så inspireret af dig og dit budskab / indhold og læring og vil meget gerne arbejde videre med det, glæder os til din nye bog udkommer.
Helle og Mette
Kære Marie
I onsdags hørte jeg for 4. gang foredrag med dig. Denne gang var det dit nye foredrag om senfølger, bagage og oprydning efter en opvækst med alkoholmisbrug.
Endnu engang fik du mig tryllebundet til stolen.
Det var et fantastisk indsigtsgivende foredrag, hvor du bruger dig selv og din baggrund i fornem kombination med din psykologfaglige viden. Du formår at formidle dine erfaringer, viden og faglighed på en let, udramatisk og humoristisk måde, som går lige i hjertet.
Dette foredrag gjorde en forskel for mig, da det giver en god indsigt i en målgruppe, som jeg beskæftiger mig med fagligt.
Dit foredrag kan varmt anbefales til alle som er vokset op i familie med misbrug, kender en som er eller hvis du arbejder med børn/unge/voksne. Tak Marie
Lise Kjærgaard, Behandler og Børne/Familiekonsulent
Kære Marie. Tusind tak for igår, det var meget lærerigt uanset hvilken dysfunktionel familie man kommer fra ☺️ Jeg vil gerne komme til flere af dine foredrag!
Milo Arnfred
Hejsa Marie. Vil gerne takke for et helt igennem vellykket foredrag i går. Hvor var det godt og mega oplysende. Troede jeg vidste meget 😉 men du kom med så meget nyt. Hav en dejligste dag og vi ses nok igen til endnu et foredrag.
Pia Nørholm
Kære Marie. Tusind tusind tak for en SKØNT foredrag i går! det var humoristisk, rørende og vigtigst af alt virkelig brugbart! jeg har skrevet mange af de ting, du sagde, ned, så jeg kan minde mig selv om dem, når jeg har brug for det. Både min veninde og jeg var meget imponerede og brugte hele køreturen hjem på at sætte dine begreber på vores oplevelser, og det gav så meget mening.
Jeg har siden i går tænkt på, at jeg tror, du ville kunne hjælpe virkelig mange unge, hvis du holdte foredrag på gymnasier. De fleste har jo godt af at komme til en psykolog, men de færreste “gider”, men på mange måder tror jeg, at dit foredrag kunne give dem lidt det samme, som en tur ved en psykolog. Jeg ved godt, at den personlige del af dit foredrag med håndtryk og øjenkontakt måske i højere grad vil forsvinde, men jeg tror virkelig, dine ord vil hjælpe mange unge mennesker. Det kan du i hvert fald overveje!
Endnu engang tak og ps. glæder mig til at læse din næste bog!!
Sarah Horsted Nolfi
Kære Marie
Tak for igår! Du var mere end en ‘good enough’ foredragsholder!! Du formidler med både omsorg og (måske nogle gange ufrivillig) humor, så man kan mærke dig som menneske. Og det at du både er psykolog og et menneske, der har prøvet at vokse op en forælder, der drikker, gør foredraget rigtig stærkt og troværdigt. Jeg kan mærke, at du forstår mig 100 %.
Jeg er rigtig træt i dag, fordi du ‘trak’ mig rundt i alle de ting, jeg slås med. Min krop var fuldstændig vakt og rystende til sidst, men det var en gave at opleve en psykolog, der kunne sætte fingeren på alle mine ømme punkter. Og endda komme med løsningsforslag til dem. Jeg har prøvet mange forskellige psykologer og terapiformer, men har endnu ikke mødt en, der har formået at hjælpe mig til rigtigt at rykke mig.
Jeg glæder mig til at læse din bog, når den kommer. TAK
Anonym