Bolsjefilosofi og andre leveråd

Bolsjefilosofi og andre leveråd – af Marie Brixtofte

Min “fagbog til folket” ‘Bolsjefilosofi og andre leveråd – Når det, vi lærte som børn, spænder ben for os som voksne’ udkom d. 18 september 2020. Bogen kan købes i de fleste boghandlere og kan bestilles online her for 175 kr (eller 150 kr hvis man har Saxo premium)

Følg bogen på instagram på #bolsjefilosofi

Anmeldelser

“Man kan næsten kalde “Bolsjefilosofi” en håndbog i livets stor spørgsmål. Et overskueligt, klogt og varmt værk, man kan ty til, når livet driller. Og hvem har ikke brug for det?”
Bogblogger.dk

“Marie Brixtofte har skrevet en sjældent set fin, indfølelig og omsorgsfuld bog. Marie Brixtofte fortæller på modig og ærlig vis om sin egen opvækst, og om de reaktioner man kan slås med efterfølgende. Bogen sætter hurtigt gang i, overvejelser vi alle bør gøre os med jævne mellemrum; om de livsvilkår vi er blevet budt, om dem vi byder os selv og dem vi vil byde os selv og andre fremover.”
Dansk psykolog forening

“Marie Brixtofte har skrevet en bog fuld af gode råd til mennesker, der er vokset op i familier, hvor de som børn har brugt meget energi på at forstå deres forældres sind og fået meget lidt hjælp til at forstå deres eget. Bogen balancerer fint mellem at være personlig og faglig, deler nogle rigtig gode eksistentielle overvejelser og så er den fyldt med konkrete idéer til, hvordan man kan arbejde med sig selv.”
Center for mentalisering

“En fin og klog bog om, hvordan barndommens bagage kan tynge som voksen, og hvordan du kan lette på den.”
Psykologi Bladet

”Bolsjefilosofi og andre leveråd burde stå i alle hjem som et opslagsværk. Jeg er slet ikke færdig med den, den vil blive hevet frem igen og igen. Jeg knuselsker den. Mere og mere faktisk.”
★★★★ Bogormenogmig

“Brixtofte formår at gøre sine redskaber håndgribelige for sine læsere, og får det til at give mening, da man nærmest føler, at hun sidder ved siden af og guider en.”
Littuna.nu

”Hold nu op, hvor har jeg allerede citeret denne bog mange gange”
★★★★★ Annes Bogblog

”Har jeg manglet den her bog hele livet? Ja. Jeg nåede ikke engang til s. 35 før jeg havde lyst til at anbefale og give bogen i gave til alle, jeg kender.”
★★★★ Cherryblossomreads

Citater

“Når man ser omslaget, falder du vist udenfor målgruppen, sagde min svigersøn forleden.
Måske. Men endelig er Marie Brixtoftes begavede, livskloge bog blevet min daglige læsning selv i metroen.”
Reimer Bo Christensen

“I et sprudlende, letlæseligt og dybt personligt sprog videregiver Marie Brixtofte livsvigtige eksistentielle erfaringer fra såvel sin opvækst som fra sin egen psykologpraksis. Der er nye vinkler at hente for alle i hendes såkaldte ‘bolsjefilosofi’, og det er ikke kun unge og voksne med en vis dysfunktionel baggrund, der vil finde guldkorn på hver eneste side af denne væsentlige bog om at udfordre sin skæbne og forandre sin tilgang til måden at leve sit liv på. 
Der er en helt særlig friskhed i denne jordnære, psykologiske inspirations-guide, der giver stof til eftertanke, blod på tanden og mod til at tage kampen op mod alle slags dæmoner’.”
Michael Falch

”Jeg kan vældig godt lide din bog, den er meget lærerig, skrevet i et inkluderende, varmt, letlæseligt sprog, og det er dejligt, at du er så personlig og generøs.”
Hella Joof

“Bolsjefilosofi er en genial, praktisk og ekstremt pædagogisk psykologi-bog om at mestre livets rygsæk. Det er en af mine nye yndlingsbøger!”
Lisbeth Zornig Andersen

”Jeg er så begejstret for din bog. Den er så fuld af slående billeder, som bliver hos mig. Du har ikke bare et pædagogisk talent. Du kan også få sagt tingene på en måde, så de bliver hængende. Hajmusik er så godt et billede på den ængstelighed, som så mange må bære rundt, en skurrende underlægningsmusik som fra en gyserfilm der kan ledsage selv de bedste dage. En rygsæk, vi ikke selv har pakket, kalder du alt det, vi må slæbe rundt på fra livets start, og som vi ikke selv har valgt. Du anerkender, at vrede kan være godt, men advarer mod at handle på vrede. Smed ikke, mens jernet er varmt, men når det er kølet lidt af og blevet lunkent. Igen et billede, der bliver hængende, uventet, men klogt og præcist. Jeg havde aldrig tænkt over forskellen på selvværd og selvtilid, og hvordan mennesker med lavt selvværd kan blive præstationsfikserede, før du stillede det så skarpt op.. Jeg bare understregede og understregede i de kapitler. Der var så meget, jeg genkendte fra mig selv, ikke mindst fra mine unge år. Søvnløshed, jeg lider ikke af det, men jeg kender mange, der gør, og jeg tror, at de ville føle lindring, når du besindigt siger, at nogle gange trænger kroppen bare til at være, ikke nødvendigvis til at sove. Din bolsje-filosofi tror jeg, at jeg selv opdagede på nogle af mine lange rejser. Smag på hvert øjeblik, som du vil smage på et bolsje. Den viden, at du aldrig igen vil gense dette sted, møde dette menneske, at du lige nu oplever et unikt øjeblik, som du må gå ind og være helt og fuldt til stede i. Men det er jo svært i dagens rutiner, der både kan gøre blind og døv. Selvfølgelig mærker jeg den professionelle psykolog, der øser af sin erfaring. Men jeg mærker også et livsklogt menneske, der har kæmpet og betalt for sine indsigter. Det, du ved om livet, er alt sammen dyrekøbt. Og det gør alt det, du har at give videre, så meget mere indtrængende og vigtigt. Tak for en opløftende, menneskeklog bog.” 
Carsten Jensen

“Marie har begået et sæt professionelle men samtidigt varme og opløftende leveregler til os alle, uanset om vores mentale rygsæk er tung eller let. 
En slags opslagsværk, over det indre landskabs højder, dybder og krinkelkroge der på uhøjtidelig vis inspirerer til udvikling. Dont leave home without it, du undgår ikke at blive klogere på dig selv og din omverden.“
Lotus Turéll

”Åh, nej. Nu skriver Marie selvhjælpslitteratur,” var min første tanke, da jeg modtog denne bog. Det er ikke mange år siden, jeg traf den endegyldige beslutning at brænde de mange værker på min reol, som havde lovet mig bedre sexliv, bedre økonomi, bedre faderskab og dermed bedre selvværd. Fordi de gjorde det modsatte for mig. De ødelagde mit sexliv, min økonomi, mit faderskab og dermed også mit selvværd. Det blev en ordentlig brand ude på kuglegrillen i baggården den sommeraften her på Nørrebro. Alligevel kastede jeg mig over Maries bog. Og det er jeg glad for, for jeg læste den med begejstring i et hug, fra ende til anden, uden ophold. Allerede få sider inde i den mærkede jeg nemlig, at Marie ved, at der ikke findes smarte smutveje eller lette løsninger, når det kommer til eksistensen. Derfor går hun selv forrest, når der skal graves, og klæder sig selv af, når der skal afdækkes – vel at mærke Ikke som psykolog, men som menneske. Det betyder, at uanset hvor direkte, skarp eller præcis hun er, så kaster hendes bog aldrig dom over mig og mine utroligt mange tåbeligheder. I Maries litterære univers findes der ikke rigtigt og forkert, det er tydeligt. Hun ved, at skillelinjen mellem godt og ondt går ned igennem de enkelte menneskes hjerte. Gennem hendes hjerte, gennem mit! Og således kan hun som få skrive om det tyngende i verden med oprigtig ærlighed, men også med en legende lethed. Hun har nemlig også set komikken i den tragedie, vi kalder ”livet,” og kapiteloverskrifterne, vignetter, ja, selv diagrammerne er humoristiske. Først og fremmest er det dog en bog, der overfor mig fremlægger en stor, rund tilgivelse for min egen menneskelige utilstrækkelighed. Den gør mig mindre ensom, fordi den forbinder mig til oprigtige i sjælen, min egen og de andres: Det uperfekte. Jeg er meget glad for, at jeg i sin ryddede ud på reolen, så der nu er plads til Maries bog.”
Hassan Preisler

“Vi kan komme langt med vores udfordringer i livet, når vi ved, hvad de handler om og tør gøre noget ved dem. Det lærer Marie os om i denne fine, rørende og brugbare bog.”
Katrine Axholm