Foredraget kaldes også: Rygsæk, Redskaber og Robusthed
Marie vil i dette foredrag gøre os klogere på vores rygsæk – den rygsæk vi hver især har med os, også på arbejdspladsen, og som er fyldt med strategier, som var hjælpsomme, da vi var børn, men som kan spænde ben i voksenlivet. Marie giver mulighed for, at hun og publikum i fællesskab kan reflektere over, hvordan rygsækken kan skabe benspænd på arbejdspladsen, i forhold til hvordan vi danner relationer, hvor meget (eller lidt) ansvar vi hver især tager, om vi bøvler med angsten for at blive afsløret, lavt selvværd, behov for anerkendelse eller kontrol, eller begyndende stress-symptomer. Vi skal nemlig blive klogere på os selv, for at kunne passe på os selv, men også så vi bedre kan passe på hinanden.
Marie vil også kigge på hvad vi kan blive udsat for på en arbejdsplads og hvordan det kan aktivere det der ligger i rygsækken. Gennem Maries karriere, både som økonom og psykolog, har hun udviklet redskaber, som I vil få med hjem, og som vil gøre os mere robuste og derved højne den mentale sundhed på arbejdspladsen. Vi skal blandt andet en tur i selvværds-fitnesscenteret, sidde på bunden af en brønd og lære at modtage feedback uden at blive ramt.
I den sidste halve time har publikum mulighed for at stille spørgsmål.
Testimonials
1000 tak for et rigtig godt foredrag. Der var rigtig mange positive reaktioner bagefter bl.a. en der sagde, “hende kunne man altså godt bruge i andre regi også”, så stor ros til dig! Jeg har selv læst begge dine bøger, så jeg vidste godt der var noget at komme efter hos dig. Endnu engang tak for gode indsigter!
Folkehusene Århus
1000 tak for et godt og inspirerende oplæg. Det har givet anledning til refleksion.
Regionshospitalet Viborg
Tusind tak for en rigtig god eftermiddag! Til info, så får du og dit foredrag rigtig mange roser med hernede fra!
Oase Outdoors
Tak for et inspirerende foredrag!
AffaldPlus
Vi var meget tilfredse med dit indlæg i dag, og glæder os til at læse bogen!
HK Handel